Er du eventyrlysten og kunne du godt tænke dig en oplevelse helt ud over det sædvanlige? Så er en backpackerrejse til naturskønne og storslåede Tanzania lige noget for dig. Hvad der venter dig på en rejse til det smukke afrikanske land, kan du læse mere om her.

Hvad skal du opleve i Tanzania?

Tanzania er et land med mange fantastiske oplevelser – du kommer derfor ikke til at kede dig ved en rejse dertil.

Safari i Serengeti

Serengeti National Park er den mest kendste af alle nationalparker i Tanzania. Vil du gerne have den ultimative safarioplevelse, anbefaler vi derfor, at du tager hertil.

I nationalparken har du mulighed for at opleve mere end 70 større arter af pattedyr og mere end 500 fuglearter! Parken er især kendt for, at turister kan opleve ”The Big Five”, hvilket også er derfor langt de fleste vælger at tage dertil.

Bestig Kilimanjaro

Når du er i Tanzania, kan du ikke komme udenom at bestige selveste Kilimanjaro. Det er et hårdt trek, men efter anstrengelserne venter der dig en fantastisk og unik udsigt på toppen.

Husk at tage godt med varmt tøj med, hvis du gerne vil bestige Afrikas højeste bjerg, da der på den sidste del af ruten venter temperaturer ned til -26 grader.

Slap af på Zanzibar

Slut din fantastiske backpackerrejse af med en afslappende smuttur til paradisiske Zanzibar, hvor den ultimative badeferie ligger og venter. På Zanzibar kan du både dykke og snorkle ligesom du kan slappe af på den kridhvide strand eller bade i det azurblå hav.

Har du brug for lidt ekstra action, kan du opleve regnskoven og se røde aber eller tage til øens hovedstad, Stone Town, hvor du kan smage på øens lækkerier.

Lyder Tanzania som noget for dig? Så pak kufferten og tag afsted nu!