Oplev Wales’ vilde natur og kulturskatte
Wales er om noget en overset rejsedestination. Hvad mange ikke ved er, at landet byer på flot natur, middelalderbygninger og arnestedet for legenderne om selveste Kong Arthur. Lyder det som noget for dig? Så læs med i indlægget og find ud af, hvad du alt kan opleve i Wales.
Hvad skal du opleve i Wales?
Der er rigeligt at opleve i Wales – herunder finder du vores bedste tips til, hvad du skal opleve i landet.
Se et eller flere af landets 600 slotte
Wales kan bryste sig af at have mere end 600 slotte fordelt ud over det walisiske landskab. Faktisk er der så mange slotte, at det er lige før, der er en i hver eneste by.
Nogle af slottene overvåger bjergpas og byer, andre er i ruiner, mens nogle stadig er beboede. Slottene bevidner om en lang og spændende historie med stendysser og oprejste sten på deres jord. Lej en bil og udforsk de mange historiske slotte!
Tag på vandretur
I Wales er det ligesom mange andre steder i Storbritannien muligt at vandre. Det højeste bjerg i landet hedder Snowdon eller ”Yr Wyddfa” på walisisk. Bjerget og den omkringliggende nationalpark er et populært rejsemål for vandrere. Både dyreliv og natur er imponerende – er du heldig kan du komme helt tæt på den røde glente, musvåger, ravne og andre store fugle.
Wales har flere tilrettelagte og bæredygtige vandreruter, hvis du har mod på mere.
Rejs langs kysten
I 2013 åbnede Wales Coast Path, some r den første uafbrudte rute langs en national kystlinje. Stien går forbi langs strande, flodmundinger, bakker, skove, klipper, slotte og havnefronter. Kysten er mange hundrede kilometer lang, men den er det værd!
Wales er altså beriget med fantastisk natur og mange unikke oplevelser.