Drømmer du om at rejse? Men er du ikke helt sikker på, om du skal vælge den skræddersyede og tilrettelagte rejse eller den spontane backpackerrejse? Hvis ikke du har rejst meget, kan det være svært at finde ud af, hvad du skal vælge. Vi er dog ikke i tvivl. Og nu skal vi fortælle dig hvorfor!

At rejse er virkelig at leve og noget, du skal kaste dig ud i! Vi vil derfor opfordre dig til, at du straks sparer op til det og kommer afsted. For det er virkelig en oplevelse!

Men hvad skal du vælge?

Tag afsted på backpackerrejse

Vi er ikke i tvivl – du skal tage af sted på backpackerrejse. Og hvorfor skal du det? Jo, det skal du, fordi du på en backpackerrejse har alle muligheder åbne. En backpackerrejse er modsat den skræddersyede rejse spontant og ikke nødvendigvis særlig planlagt. Det kan det naturligvis godt være, hvis du er planlæggertypen – og dog. For der sniger sig altid noget uventet ind på en backpackerrejse, som er med til at gøre rejsen endnu mere spændende og uforglemmelig, end den er i forvejen!

Hvordan kommer du afsted på en backpackerrejse?

Hvis du har mod på at gøre noget spontant, kan du i princippet købe en flybillet i morgen og så bare tage af sted. Du kan også vælge at beslutte dig for et eller flere lande, du gerne vil opleve og derudfra planlægge en rute og en afrejsedato.

Backpacking åbner for mange muligheder og kan gøres på mange måder. Du kan gøre det selv eller sammen med andre – enten en veninde eller en gruppe, hvor kun ganske lidt er planlagt på forhånd.

Vi anbefaler dig backpackerrejsen, fordi den skræddersyede rejse til dels er kedelig og ikke lægger op til spontanitet, som vi synes, der skal være plads til, når man rejser!