Paris er kendt som romantikkens by. En by hvor en gåtur ned af Champs-Élysées kombineret med et besøg på en af de mange små hyggelige autentiske franske caféer, kan få kærligheden til at blomstre på selv de mest hårdnakkede skeptikere. Et oplyst Eiffeltårn, der får juletræet på Rådhuspladsen til at ligne et lille fyrfadslys, den berømte og mere end 800 år gamle katedral, Notre Dame, på øen île de la Cité i hjertet af Paris, ja – Paris er fyldt med flotte, unikke oplevelser for især forelskede par og kultur- og seværdighedsentusiaster, men med Disneyland Paris får byen tilføjet en helt ny dimension: en oplevelse for hele familien – specielt børn i alle aldre.

En fuldkommen gennemført og detaljerig temapark

Disneyland Paris er meget mere end en forvokset forlystelsespark – det er et kolossalt ressort fyldt med unikke oplevelsesindtryk for hele familien. Familien og jeg rejste med Spies, og jeg vil faktisk våge at påstå, at man får mere ud af oplevelsen som voksen, end som barn, da man lægger meget mere mærke til alle de fuldstændigt gennemførte detaljer. Disneyland Paris er fyldt med historie og samtidig komplet up-to-date, hvis man kigger på attraktionerne, hoteller, restauranter, underholdning og natteliv.

Disneyland Paris består af to hovedområder der hedder Disneyland Park og Walt Disney Studios Park, samt et shopping, restaurant og underholdningsområde kaldet Disney Village, hvor der stadig sker noget når parkerne lukker og man kan alt fra, at gå i biografen til at shoppe eller spise på restaurant. Disneyland Park, er det alle kender stedet som – nemlig de mange forlystelser så som Space Mountain, The Twillight Zone Tower of Terror eller Indiana Jones and the Temple of Peril (for bare at nævne et par stykker – der er MANGE flere!). Walt Disney Studios Park er et nyere område, som har et decideret film tema. Det er kommet til senere hen, men er stadig i Disney-ånden. Her kan man bl.a. se flere shows, så som musicals med dansende Disney-karakterer eller andre ’interaktive’ film shows, så som f.eks. en tur igennem Disneys 100 års historie – virkelig en oplevelse, der vil noget.

En unik oplevelse for hele familien

Disneyland Paris er altså fyldt med forlystelser og shows for hele familien. Der er både områder for de mindre børn, med forlystelser som Alice i Eventyrland og de flyvende tekopper til områder som Discoveryland, hvor man finder Space Mountain og Star Wars blandt andre. De rer også Adventureland området, hvor man kan opleve forlystelser som Pirates of the Caribbian, Junglebogen eller Indiana Jones. Alt er komplet gennemført og i hele Disneyland Paris bevæger de kendte tegnefilmsfigurer sig rundt, tilpasset til hvert enkelt område og tema – helt igennem fantastisk.

Nemt at komme til og fyldt med hoteller for enhver smag

Disneyland Paris er nemt at komme til, da det er forbundet med begge Paris’ lufthavne. Nemmest er det dog fra Charles de Gaulle lufthavn, da man kan tage lyntoget direkte derfra fra Terminal 2 – det tager ikke mere end 10 minutter. Samtidig er stedet fyldt med alt fra luksushoteller til temahoteller, så man alt efter smag og behag, kan finde noget der passer til ens præferencer. Spies er klart det bedste sted at booke turen fra, da de har en overskuelig side, hvor man både kan booke hotel separat eller som vi gjorde, hele rejsen som en samlet pakke. Langt mere overskueligt end hvis man skal ligge og finde alting separat og få det hele til, at gå op i en højere enhed, hvilket ikke altid er lige let, når man er en hel familie af sted på tur. Anyways, leder du efter det ideelle sted, at tage påen oplevelsesrig ferie med familien? Så kan jeg ikke andet end anbefale Disneyland Paris.