Drømmer du om at opleve det store og mægtige Kina, men har du svært ved at få et overblik over, hvor meget du skal spare op udover flybilletterne? I indlægget her kan du få et overblik over, hvad rejser til Kina cirka koster som backpacker med en måneds rundrejse.

Selvom Kina er en del af Asien, kan det være et af de dyreste lande i Asien at rejse rundt i, hvis ikke du kigger dig for og tænker dig om en ekstra gang. Omvendt er der også mulighed for at gøre det til en af de billigste destinationer i Asien, hvis du griber det rigtigt an.

Tag offentlig transport

Kina er et rigtig stort land, og hvis du gerne vil rundt og se og opleve så meget som muligt, når du rejser til Kina, er det en god ide at tage toget. Kina er nemlig dækket af et godt og fornuftigt tognet, og du kan derfor nøjes med at betale et par tusinde kroner for en måneds rundrejse i landet. Vælger du at flyve stiger budgettet naturligvis – så undgå flyet, hvis du gerne vil spare penge.

Overnat på hostels

Et andet rigtig godt tip er at sove på hostels. De er billige selv i højsæsonen, og er som regel også både rene og pæne. Vil du gerne være rigtig god, kan du vælge at sove på sovesale – ellers koster et privatværelse i omegnen af 80-150 kroner per nat. Sæt et par tusinde kroner af til overnatninger, hvis du skal være afsted i en måneds tid. Så har du også til noget mere luksuriøst, hvis du har brug for det undervejs.

Spis lokalt

Sørger du for at spise lokalt, når du rejser til Kina, kan du slippe med at skulle have et par tusinde kroner med til madposten. Dog er det altid godt med en god buffer, da lokalt mad af og til kan give lidt dårlig mave – og så er det rart at kunne hive lidt ekstra op af lommen og spise på mere vestligt orienterede restauranter. Så tag gerne 3.000 kroner med, så du er godt dækket ind.

Oplevelser

Denne post kan være svær at regne ud, hvis ikke du på forhånd cirka ved, hvad du gerne vil opleve. Det er derfor en god ide at planlægge hjemmefra, hvilke oplevelser, du gerne vil have og derefter undersøge, hvad de forskellige ting koster at opleve.