Safari: Disse 3 ting skal du huske
Safarirejser er ualmindeligt populære, fordi de er en fuldstændig eminent måde at opleve dyreriget på dyrenes egne præmisser. Det er et unikt indblik i dyrenes verden med jagt, slåskampe, flokmentalitet, nådesløse rovdyr og kæmpe planteædere. I Afrika får de rejsende i kontinentets mange safariparker mulighed for at opleve elefanter, krokodiller, gnuer, zebraer, næsehorn, leoparder, løver, hyæner, giraffer samt mange flere eksotiske, sjældne og endda truede dyrearter. På safari ser du dyrene helt tæt på inden for deres egne territorier, hvilket altså ikke er muligt i ret mange andre scenarier. Du kan få oplevelsen med en Safari her.
Men sådan en safaritur skal planlægges, for det er ikke helt ligegyldigt hvad du putter i rygsækken til den slags rejse ind i vildmarken. Her er en liste over de tre vigtigste ting, du skal medbring på din safarirejse.
- Myggespray
Det allervigtigste (bortset fra pas og pung) du skal huske at pakke til din safaritur er myggespray. I Afrika er der mange myg især i skumring og nattetimerne, og hvis der er noget, der kan sætte en stopper for at leve sig helt ind i rejsen og dyreoplevelsen, er det myggestik. Myggestik klør og kan irritere helt afsindigt meget, så du er lige ved at gå ud af dit gode skind. Derfor skal du for alt i verden huske at pakke en myggespray eller to, så du sikrer dig mod dit forbistrede myggestik. Det kan også være en god idé at medbringe myggenet, så du har endnu større chance for at undgå det kløende helvede. Myggenet vejer som oftest ikke ret meget og kan sagtens være i din rygsæk. Derudover er det en god huskeregel, at myg opholder sig i mørket og i skyggen, aldrig i solen. Så hvis du alligevel har glemt myggespray, kan du holde dig fra skyggen – men der er det vigtigt, at du har tænkt på det næste pakkeråd.
- Solcreme og solhat
Solcreme og hat er måske i virkeligheden endnu vigtigere end myggespray, når du tager på safari. Du sidder med solen bagende over dit hoved hele dagen i en bil, hvor vinden måske bevirker, at solens stråler ikke føles så brændende og skadende, som de er. Men du kan være sikker på, at udsættes du for flere timers sol ude på sletten flere dage i træk, så vil din hud tage skade. Det kan faktisk gå så galt, at du bliver solskoldet og syg af det, så du er nødt til at afbryde turen. Så husk solcreme og hat, så din safarirejse ikke forpurres stik og skoldning.
- Kamera
Sidst men ikke mindst skal du huske dit kamera. På en safaritur er der nok at tage billeder af, og dem bliver du uden tvivl rigtig glad for, når du kommer hjem. Folk siger tit, at man ikke skal leve sit liv igennem en linse. Og det kan der være noget om, men man kan sagtens få fuldt udbytte af sin rejse og samtidig komme hjem med en masse gode billeder fra turen. Du kan eksempelvis mindes turen med en fotobog fra rejsen, se på Dinfotobog.dk. På den måde kan du genopleve den fantastiske rejse, som med tiden gradvist viskes ud i hukommelsen.