Sådan rejser du billigt
Har du en passion for at rejse? Kan pengene være svære at få samlet? Dette er en situation mange mennesker kender. Du behøver dog ikke nødvendigvis at udskyde rejsedrømmene, hvis du ikke har en kæmpe rejseopsparing. Læs her, hvordan du nemt og simpelt kan spare masser af penge på rejser, og dermed kan få udflevet flere af dine drømme.
Planlæg selv en billig rejse
Ved selv at planlægge en rejse kan du i mange tilfælde spare mange penge. Her er det især vigtigt at være opmærksom på flypriserne. For at skaffe den billigst mulige flybillet siges det, at man skal købe den ca. 50 dage før afrejsen. Dette er dog kun en hovedregel, da flypriser er dynamiske og kan stige og falde på ethvert tidspunkt. Det kan være en stor hjælp at bruge en rejsesøgemaskine, som giver dig mulighed for at sammenligne priserne på de forskellige flyselskaber og dermed vælge den billigste. Her kan du blandt andet bruge momondo.dk eller expedia.dk. Når du selv planlægger en rejse, kan det også være en god idé at booke et hotel på forhånd, da dette ofte er den billigste løsning. Der findes et hav af hotelsites, som kan bruges til at finde billige overnatningsmuligheder – du kan blandt andet anvende hotels.dk.
Pakkerejse
Hvis du føler dig mere tryg ved at bestille en pakkerejse, kan dette også gøres billigt. Du kan blandt andet bruge Spies priskalender for at finde de billigste rejser til din rejsedestination. Derudover kan det også anbefales at bestille pakkerejsen som en afbudsrejse, da dette ofte kan give en markant forskel for pengepungen. For at finde afbudsrejser, kan du med fordel anvende rejseselskabernes hjemmesider og søge efter rejser på den dato, du ønsker afrejse.