Sri Lanka er et fantastisk sted, og derfor er det ikke overraskende, hvis du vælger dette som din næste rejsedestination. Sri Lanka er fuldstændig anderledes end Danmark. Strande med palmer, eksotisk køkken, grønne temarker, spændende dyreliv, huletempler fyldt med farver, historiske ruinbyer og landskaber, som er fuldstændig storslåede kan du finde på øen. Som du kan se, er der masser af forskellige aktiviteter, som man kan foretage sig, mens man er på Sri Lanka – både for folk, der elsker afslapning, og folk, der elsker at opleve. Alt dette gør Sri Lanka til den oplagte feriedestination, og har du dette rejsemål i tankerne, kan du i denne artikel læse mere om det skønne sted.

Imponerende templer i Dambulla

Ønsker du at opleve imponerende templer, som ikke er at opleve i Danmark, kan du eventuelt rejse til Dambulla. Her vil du kunne opleve et huletempel, som er mere end 1.000 år gammelt. Når først man ankommer til stedet, vil det ikke se ud af meget, men så snart man træder ind i templet, vil et fantastisk syn møde én. Mindre statuer af disciple og Buddhaer, farverige freskoer og en liggende Buddha på 15 meter er blandt andet at finde i en af disse huletempler. Et andet huletempel byder på 150 unikke statuer af Buddha, hvor Buddhas samt det singalesiske folks historie fortælles på loftet og væggene. Et besøg i sådanne templer vil uden tvivl være en oplevelse, som du aldrig vil glemme.

Kom helt tæt på mangfoldige dyr på en dyresafari

En anden unik oplevelse er dyresafari, hvor du kommer helt tæt på mangfoldige dyr. Du kan blandt andet tage på en jeepsafari, hvor du omgives af store elefantflokke. Dette kan gøres i Minneriya Nationalpark, hvor der ligeledes er krokodiller, hjortearter, sjakaler, vildsvin, 78 former for sommerfugle og 160 fuglearter. Befinder man sig i parken kort før solnedgang, vil det være muligt at se op til 100-150 elefanter ved breden af parkens sø. Dette er en fuldstændig unik oplevelse, som ikke kan måle sig med noget som helst besøg i dyreparker og zoologiske haver i Danmark.

Tag vandreskoene på og oplev en anden side af Sri Lanka

Når man er på Sri Lanka, bør man uden tvivl trække i vandreskoene. På vandreture oplever man nemlig øen på en helt anden måde end ellers. En smuk rute er omkring landsbyen Ella, som har skønne udsigter ud over grønne dale og bjerge. Går du mod Ella Rock, vil du kunne tage fantastiske billeder med et udsøgt syn. På din vej derhen vil du ligeledes se store teplantager, som også er et unikt og smukt syn. Ellers kan du tage en vandretur ved Ravana Falls eller Ella Gap, hvor billedskønne vandfald pryder naturen. Her kan du afkøle kroppen ved at hoppe en tur i vandet, eller du kan blot vælge at nyde udsigten.

Der findes et væld af muligheder på Sri Lanka, og derfor kan en rejse dertil varmt anbefales. Læs mere her, hvis du er interesseret i at lære endnu mere om denne fantastiske rejsedestination – eller hvis du overvejer at bestille en rejse dertil.