Backpacker: Sådan pakker du rygsækken
Som backpacker bor man i en rygsæk, og da den har begrænset med plads, er det vigtigt at prioritere de ting, man pakker. Det kan være rigtig svært at prioritere og overskue, hvilke ting man får brug for, og hvilke der er unødvendige.
Kan du genkende dig selv i ovenstående? Så læs med her på indlægget, hvor vi giver dig en komplet backpacker-pakkeliste til dit næste store eventyr.
Hvad skal med i rygsækken?
Det vigtigste ved at pakke til en backpacker tur er, at du ikke behøver at pakke ALT, du kommer til at få brug for undervejs. Det er også muligt at købe ting undervejs.
- Let jakke med hætte som gerne må være vind- og vandtæt.
- Sweater. Den er god til flyet og til kolde nætter.
- Langærmet skjorte. Den er god til beskyttelse mod solen og myg om aftenen.
- 3 t-shirts
- 5-7 par underbukser
- 1 par løstsiddende bukser
- 2 – 5 par sokker (kommer an på klimaet)
- Uldsokker (gode til vandreture)
- 2 par shorts eller nederdel/kjole
- Hurtigtørrende badedragt/bikini/badeshorts
- 1 par gode vandrestøvler / sko
- 1 par gode sandaler
- 1 par klip klapper
- Hat eller kasket
- Sovepose eller lagenpose
- Lille rygsæk. Den skal bruges som dagstaske og håndbagage på flyet.
- Solbriller
Andre vigtige ting at pakke
Udover tøj, sko og andet udstyr er det også utrolig vigtigt at have styr på elektronik, medicin, vigtige papirer med mere.
Det er derfor også vigtigt at huske:
Medicin
- Smertestillende
- Malariapiller
- Førstehjælpskasse
- Medicin mod diarre´og opkast
- Recepter til receptpligtig medicin
Vigtige papirer
- Pas
- Forsikringspapirer
- Kvitteringer på visum
- Internationalt kørekort
- Flybilletter
- Adresser på overnatningssteder (Blot det første sted i hvert land, du skal til. Du skal udfylde en adresse på indrejsepapirerne ved ankomst til et nyt land)
- Betalingskort (Tag gerne to med, hvis det ene bliver stjålet eller hacket)
- Vaccinationstest
Toiletsager
- Solcreme/Aftersun
- Sæbe/shampoo
- Deodorant
- Tandbørste/tandpasta
- Hurtigtørrende håndklæde
- Toiletpapir (Du ved aldrig, hvornår du får brug for det)
- Kam/børste
- Pincet
Diverse
- Mobil
- Kamera
- Rejseguides
- Bæltetaske
- Adapter
- Rejsespil
- Nål og tråd (til små repationer af tøj, taske eller lign)
- Læbepomade
- Myggespray
- Lille lommelygte/pandelygte
Hvordan skal rygsækken pakkes?
Når overblikket over, hvilke ting du skal medbringe endelig er der, er det naturligvis også en god ting at vide, hvordan rygsækken bliver pakket bedst muligt.
- Sørg for at pakke så let som muligt, da du skal gå meget med rygsækken. Er der noget, du mener, du kan undvære, så lad være med at pakke det (der skal jo også være plads til souvenirs). Det er meget fint, hvis du rammer maks 12 kilo i din oppakning.
- Nederst i din rygsæk skal du lægge sovegrej og andre ting, du ikke skal bruge, før du slår dig til ro. Hvis der er lavet rum til det, så luk af mellem det nederste og det store rum. Soveposer, tæpper og andre lignende skaber et stødabsoberende lag, som aflaster din ryg.
- I bunden af hovedrummet i tasken, kan du lægge mellemtunge ting, som du ikke får brug for, mens du er ude at vandre med mere.
- Læg tungt grej ind mod ryggen, da rygsækken ellers vil føles tungere.
- Pak de ting du ofte skal bruge i toppen af din rygsæk, så du ikke skal lede hele rygsækken igennem.
Rigtig god rejse!