Dykkerområder i Thailand
Dykning & Sejlads

Dykkerområder i Thailand

12214506556_eff61640de_b_thailand

Igen i denne uge skal ugens indlæg omhandle Thailand. Denne gang bevæger jeg mig dog lidt mere sydpå, da det i dag skal handle om ét af Thailands måske bedste dykkersteder. Dette sted hedder Ko Tao, og her er det meningen, at jeg for første gang i mit liv skal overvinde min frygt og tage et dyk sammen med min bedre halvdel. Jeg er overbevist om, at det nok skal lykkes, da området her frister med de smukkeste fisk.

Ko Taos undervandsverden

Under overfladen ved Ko Tao befinder der sig alt lige fra hvalhajer, søheste, havskildpadder og klovnefisk.  Det er af mange blevet beskrevet som at være i paradis, når de i Ko Tao svæver rundt mellem kuglefisk og koralbaser (jeg er i hvert fald ret spændt!). Men, grunden til at jeg tør sige ja til at dykke her, er, at begyndere kan føle sig trygge på Ko Tao, da de flade bugter er det optimale sted at få sine første undervandsoplevelser.

Smuk ø

Udover den smukke undervandsverden, er verdenen ovenfor lige så smuk. Ko Tao, som ligger i Den Thailandske Golf, er palmebevokset og har fået dit navn fra de mange havskildpadder, som lever ved og omkring kysten. Øen er omgivet af hvide sandstrande, som er beskyttet af stejle skråninger. Det er et smukt syn at begive sig rundt på øen, og det er helt klart også et af vores punkter på vores liste over ting, vi skal opleve. Ikke nok med det er øen yderst indbydende, da den gennemsnitligt har 300 solskinsdage. Fristende, ikke?

Man kan læse meget mere om Ko Tao og de oplevelser, man kan få gennem denne hjemmeside (som jeg også selv har benyttet mig af).

 

 

Dykkerområder i Thailand
Stem

Del

Du besøgte også...

Oplev undervandslivet på din rejse til Maldiverne

Indholdsrige dykker rejser Kap Verde

Begivenhedsrig dykkerferie på Malta

Phuket er dykkernes paradis

Dykning i Sortehavet

Globetrotting

Copyright © Globetrotting.dk